Menu

Regler for matchfixing mv.

 

Loven omfatter og forbyder både matchfixing og en række andre former for tilsvarende uetisk adfærd. Matchfixing defineres som handlinger, der medfører en uregelmæssig ændring eller påvirkning af forløbet eller resultatet af en idrætskonkurrence for at opnå en fordel eller gevinst for en selv eller andre og fjerne hele eller dele af den usikkerhed, der normalt er forbundet med forløbet og udfaldet af idrætskonkurrencer. Sådanne handlinger kan fx bestå i:

  • Forsætlig manipulation af resultatet af en idrætskonkurrence
  • Forsætlig underpræstation
  • Forsætligt nederlag i en idrætskonkurrence eller dennes enkelte begivenheder
  • Bestikkelse af eller trusler mod en anden person for at påvirke en idrætskonkurrence i en bestemt retning

 

De andre former for uetisk adfærd, som også er omfattet af lovregulativet, er:

  • Misbrug af intern viden – fx ved at videregive oplysninger, der kan udnyttes i forbindelse med spil (betting)
  • Spil (betting) på egen konkurrence, også selvom der spilles på egen sejr
  • Modtagelse af gaver, der ikke hænger naturligt sammen med den pågældende idrætskonkurrence

 

Ovenstående betyder at seniorspillere og personer knyttet hertil ikke må:

  • Indgå væddemål på den kamp, man selv deltager i
  • Indgå væddemål på eget hold, selvom man ikke er udtaget
  • Indgå væddemål på eget hold, selvom man er skadet
  • Indgå væddemål på et andet hold i samme række
Luk